21. januar 2009

Kærlighed og glæde


Jeg er lige kommet hjem fra et fantastisk foredrag! Vi skulle have temadag om psykisk arbejdsmiljø på jobbet, og jeg må ærligt indrømme, at det eneste jeg så frem til, var middagen bagefter...MEN, for s....det var godt! Freddy som holdt foredraget snakkede løs i 2 timer, og jeg var som tryllebundet af hans ord. Formålet var selvfølgelig at tale om trivsel på jobbet, men han formåede at blande det hele ind i en sjov historie om sit eget liv. Han var så inspirerende og fyldt med glæde og overskud, at det automatisk smittede af på os allesammen.
Han talte meget om, hvordan man kan vende konflikter og negative situationer til noget positivt, og om hvordan man ikke skal lade sig styre af gamle vaner og rutiner. Kærlighed og glæde er vigtigst af alt og med det kommer man utroligt langt. Hele hans indgangsviklen var så positiv, at det var helt overvældende. Han talte meget om, at folk med negative vibrationer kan ødelægge det for alle på en arbejdsplads. Han brugte ordet "Surstråler", om personer der er negative. Jeg synes, at det er et fremragende ord! "Hold op med at surstråle på mig, du ødelægger mit humør". Det skal jeg huske at bruge!
Han taler som sagt også om at lave om på gamle vaner og rutiner, og holde sig fra ting, som ikke gør en glad. I den forbindelse sagde han "hvis hesten er død, så spring af!" hahahaha, det skal jeg huske.
Inden vi gik hjem, bad han os om at gå hjem til vores kærester, og sige til dem, at nu skulle vi ud og kigge i spejlet og dele af vores glæde. Rasmus var midt i at se håndbold VM, så han var ikke nem at få med, men op kom han, og så stod vi ellers der foran spejlet og kiggede og var glade. Det lyder helt skørt, men det var f....sjovt!
Nu vil jeg gå ud foran spejlet og stråle glæde og være glad for mig selv:-)

Ingen kommentarer: