12. april 2009

Mere Fie


Jeg elsker jo mine to små nevøer, så jeg var meget spændt på, hvordan hunden ville reagere overfor dem. men som I ser, var der ingen grund til bekymring:-)

18. marts 2009

Blåbærmuffins



Til alle jer der googler blåbærmuffins kommer her opskriften:


Ingredienser:
100 g smør
2 stk æg
1.5 dl sukker
1 tsk vaniliesukker
2 dl mælk
Skallen af 1 citron
4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
200 g frosne blåbær
Gør sådan:
1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft hvis du vil lave store muffins, og 200 grader varmluft hvis du vil lave små.
2. Pisk æg, sukker og vaniliesukker skummende. Rør smeltet smør, mælk og revet citronskal i.
3. Bland hvedemel, bagepulver og salt og rør det i æggemassen. Rør tilsidst forsigtigt blåbærerne i.
4. Sæt papirmuffinsforme i en muffinform. Fyld formene, 2/3 op.
5. Bages i cirka 20 minuter hvis du laver store muffins, 12-15 minuter hvis du laver små.

Mums, jeg lover jer, at de er super gode!

wow

Da jeg vågnede i morges, lå der en sms fra en af mine bedste veninder. Hun har født en lille søn i nat! Wow, det er bare så vildt!! Vi har jo selvfølgelig hele tiden vidst, at han skulle komme nu, men alligevel er det bare så vildt! Jeg ringede til hende, og så kunne jeg høre ham ligge og græde, så han er der virkelig:-) Det bliver så spændede, at lære ham kende.

Velkommen til verden lille Oskar!

Frugtsalat med råcreme


Om lidt skal vi til påskefrokost, og jeg skal have frugtsalat med. Mums, jeg elsker frugtsalat!
Her kommer min opskrift:

Råcreme
2 pasturiserede æggeblommer
Korn af 1/2 stang vanillie
2 spsk sukker
2 1/2 dl piskefløde
Pisk æg, sukker og vanillie til tykt skum.
Pisk fløden i en anden skål.
Bland ægemassen og piskefløden.

Frugtsalat
Ananas
Appelsin
Melon
Æble
Banan
Pære
Chokolade
Skær frugterne i tern og hak chokoladen.

Server frugten med råcreme.

Velbekomme!


Påske




Så er der et par fridage fremfor os, og jeg synes faktisk, at de er tiltrængte nu. Jeg trænger til at slappe af, og bare nyde friheden.


Her er påske ofte noget med lækre påskefrokoster/middage med masser af god mad (og helt sikkert æg!), være sammen med familien nyde det gode (håber!) forårsvejr.


Min påske skal fejres med familien, og ikke mindt med lille Fie. At få en hundehvalp, er j ligesom at få en baby! (well, har ikke nogen baby, men jeg forestiller mig, hvordan det er!) Fie har stadig ikke helt forstået, at hun skal tisse udenfor, så her er nok at se til!

Hvordan fejrer I påske? Har I nogle specielle traditioner?

Dagens job - pirat!


Jep, som sagt er mit job som lærer meget afvekslende, og i dag blev det altså pirat:-) Skønt job hva? Haha

Nu er Fie kommet


Jah, nu er vores lille hund Fie kommet hjem, og hun er bare så dejlig! På billedet ser hun ret stor ud, men det er hun ikke. Hun er en lille bitte baby, og vi kan slet ikke stå for hende:-) Man føler sig fjollet når man render rundt for at få hende til at tisse og siger med rigtig høj stemme: "Dyyyyygtig Fie, flot du kan tisse!" Hihi, ja der kommer sikkert mange gode historier om mit nye liv som hundemor fra nu af.....