12. januar 2009

Ufff

Jeg har lige set nyhederne og et indslag om krigen i Gaza. Jeg må sige, at det skærer helt ind i mit hjerte, når en mand sidder og græder, fordi hans søns er dræbt, konen har mistet et ben, og familien må flygte rundt fra hus til hus. Stakkels mand!
Det sætter tingene i perspektiv for alle os, der lever en meget forkælet tilværelse...

Det går jo meget godt

I dag har jeg været til den årlige medarbejdersamtale, og chefen og jeg var heldigvis enige om , at det går godt. Jeg er glad for min skole og trives rigtigt godt.
I dag regner og rusker det og vejret indbyder vieklig til indendørs aktiviteter - læs: "hygge":-) Jep, min træningsmakker og jeg er blevet enige om, at i dag holder vi fri, og bliver hjemme og hygger. Jeg tror faktisk, at jeg skal hjem og forkæle min eksamemsstressede kæreste lidt. Han skal til eksamen på onsdag, så nerverne hænger virkelig udenpå!
Det må være noget med boller og varm kakao:-)

11. januar 2009

Miniferie

Jubii, så er vores miniferie på plads! Jeg har fri i uge 5, så Rasmus og jeg tager en tur til København. Vi skulle egentlig have været på skiferie, men det blev aflyst, så det gør vi måske i uge 8 i stedet for.

Nu tager vi altså til københavn og besøger Mia og Lars Bo. Glæder mig. Vi har været heldige at finde nogle meget billige billetter, så mon ikke der er lidt tilovers at shoppe for:-)

Vi skal bare hygge i hovedstaden og rundt og kigge lidt på seværdighederne. Vi overvejer også en tur over Øresund for at shoppe lidt i Sverige. Vores penge er jo pludselig blevet meget værd derovre, så det kunne jo være lidt sjovt.

Det eneste jeg er lidt træt af, er at det smukke tivoli er lukket for sæsonen. Der elsker jeg at være inde og gå nyde det hele.


Jeg forsøger også at lokke Rasmus med på min yndlings sushi restaurant, men det kræver nok lidt overtalelse ud over det sædvanlige:-) (Rasmus HADER fisk...)

10. januar 2009

Sommerlængsler

Er det for tidligt? De sidste par år, har Rasmus og jeg været i sommerhus i Lønstrup, men nu har Rasmus bedsteforældre desværre lige solgt huset. Jeg fandt lige et billede fra sidst vi var der, og det sted kommer vi til at savne!

Nøj hvor jeg glæder mig, til det bliver sommer igen.

9. januar 2009

Januar med overskud

Jeg kan sjældent huske en januar, hvor jeg har følt mig så overskudsagtig og ovenpå. Jeg har det virkelig godt for tiden, og er sprængfyldt med energi. I denne uge har jeg trænet hver dag, måske er det i virkeligheden det, der giver mig så meget energi. Hvor er det en fed fornemmelse, at føle sig foran og totalt på toppen!
I aften kommer mor og far og spiser, vi skal have rigtig lækker mad, og bare hygge. I morgen holder mor sin fødselsdag til brunch, og det er jo en herlig måde at starte lørdagen på. Jeg er spændt på, om hun kan lide gaven. Opfølgningen på det senere.
Søndag står i afslapningen og træningens tegn.
God weekend!

8. januar 2009

Min fine ring

Jeg glemte helt at sætte det billede på, som jeg havde lovet af min fine ring, som jeg fik i julegave af Rasmus. Her kommer det, fin ik?

Herlig dag

Hvor er det herligt med sådan en fridag. Sove længe og bare hygge.
Efter spinning i aften skal jeg til møde i min kære forening Nordjyllands Idrætslærerforening. I november blev jeg formand for foreningen, og jeg glæder mig rigtigt meget til arbejdet.
Jeg håber, at vi kan få en masse indflydelse, og sætte idræt i fokus i Aalborg kommune. Jeg brænder jo for alt, hvad der har med idræt at gøre, så jeg håber at kunne overføre dette til foreningen, og få sat en masse ting i værk.
God dag til alle!